






Vesterbrogade 39, 5. tv, 1620 København V
Øverst på Vesterbrogade: 142 m² & 45 m² privat tagterrasse – og ja, der er både elevator og parkering
Der er lejligheder, som er sat i stand til at blive solgt. Og så er der dem, ejeren har bygget til sig selv. Denne er af den sidste slags: totalrenoveret i 2021 uden genveje, og det kan både ses og mærkes.
3 ting, man normalt må opgive på Vesterbro. Elevator, parkering og egen stor tagterrasse som kun tilhører lejligheden.
I de gamle kvarterer er alle dele noget, man drømmer om, mens man bærer indkøbsposer op til femte og kredser om karréen for tredje gang for at finde en P-plads. Her kører elevatoren dig op til 4. sal, og bilen kan holde i ejendommens egen gård (erhverv har fortrinsret til pladserne). Cyklen har naturligvis også sin plads. Den 45m2 store tagterrasse skal ikke deles med naboerne og der er direkte adgang op fra lejlighedens entre.
Alrummet. Stue, spiseplads og køkken ligger i ét åbent rum i lejlighedens fulde dybde. Sildebensparket i massiv eg, lakeret tre gange, binder det hele sammen, og der er gulvvarme i hele lejligheden. Skråvægge, synligt bjælkespær og ovenlys giver karakter, og de 2 dobbelte franske altaner lukker lys og trækroner ind. Her er plads til langbordet, de mange gæster og to sofagrupper, uden at nogen sidder i vejen.
Køkkenet. Snedkerkøkkenet er fra Handcrafted Interior, med stenbordplade og svalehalesamlede egeskuffer. Hvidevarerne er valgt af en, der laver mad: Miele induktion og teppanyaki, Liebherr køle-/fryseskab og et vinkøleskab til 196 flasker. Det er mange flasker. Til gengæld ligger tagterrassen lige ovenpå.
Værelser og bad. Tre værelser ligger på række, hver med egen fransk altan, og det største har adgang til et disponibelt rum, oplagt som walk-in eller kontor. Badeværelset har terrazzogulv med gulvvarme, hvide metrofliser og dybgrønne vægge, badekar, separat bruser, to håndvaske og ovenlys. Dertil kommer et gæstetoilet også med gulvvarme, så morgenkøen er aflyst.
Tagterrassen. Fra entréen fører lejlighedens egen trappe op til 45 m² privat tagterrasse med trædæk, glasværn og udsigt hele vejen rundt over Københavns tage, tårne og spir. Der er trukket skjult el, og terrassen er klargjort til udekøkken og udebruser med både varmt og koldt vand. Resten er op til dig og vejrudsigten.
Beliggenheden. Du bor midt i det hele og højt hævet over det:
- Vesterbros Torv: ca. 2 minutters gang
- Værnedamsvej: ca. 6 minutters gang
- Tivoli: ca. 7 minutters gang
- Københavns Hovedbanegård og metroen (M3 Cityringen og M4): ca. 7–8 minutters gang
- Kødbyen: ca. 8 minutters gang
Imellem ligger hele Vesterbros kulinariske liv: vinbarer, bagerier, kaffebarer og restauranter i alle prisklasser. Skulle køleskabet en sjælden gang være tomt, er det et luksusproblem.
Ejendommen. Klassisk københavnerejendom med velfungerende forening, sund økonomi og løbende investeringer i ejendommen. Elevator, gårdmiljø, cykelparkering og parkering i gården. Udlejning er tilladt og deraf også Forældrekøb.
Kort fortalt
- 142 m² bolig og 45 m² privat tagterrasse, klargjort til udekøkken og udebruser
- Elevator
- Mulighed for parkering i gården
- Totalrenoveret i 2021
- Snedkerkøkken fra Handcrafted Interior
- Sildebensparket i massiv eg og gulvvarme i hele lejligheden
- 3 soveværelser, Walkin closet / disponibelt rum
- Badeværelse med Kar & Brus
- Gæstetoilet
- 5 franske altaner

